I bil eller bus
Aalborgs beliggenhed tæt ved motorvej E45, hvilket gør det hurtigt og nemt at komme til Aalborg i bil. Byens busterminal er centralt placeret tæt på mødesteder og hoteller.
International lufthavn kun 10 minutter fra Aalborg Centrum
Med en flyvetid på kun 35 minutter fra København og 65 minutter fra Amsterdam kommer du nemt og hurtigt til Aalborg. Og med flere daglige afgange til og fra disse store internationale knudepunkter er Aalborg en særdeles let tilgængelige konferenceby uanset hvor i verden, du kommer fra.
København – Aalborg
Med op til 36 daglige forbindelser mellem København og Aalborg er det nemt at komme til og fra Aalborg på alle tidspunkter af dagen. Flyvetiden fra København til Aalborg er kun 35 minutter, og når du er landet i Aalborg Lufthavn, er der mindre end 10 minutters kørsel i taxa til Aalborg Centrum, hvor alt er inden for gå-afstand.
Amsterdam – Aalborg
Med KLMs otte daglige forbindelser mellem Amsterdam Schipol og Aalborg Lufthavn er Aalborg let tilgængelig for internationale konferencedeltagere. Schipol er en af verdens travleste lufthavne med forbindelse til mere end 200 destinationer verden over. Dermed er Aalborg kun ét stop væk, og flyvetiden mellem Amsterdam og Aalborg er blot 65 minutter.
Andre direkte ruter til Aalborg
Ud over gode forbindelser til København og Amsterdam er der blandt andet direkte ruter fra London, Oslo, Barcelona, Alicante til Aalborg Lufthavn.
Mulighed for Air France/ KLM som Official Airline
Ved møder fra 10 personer og op til de helt store kongresser og konferencer med flere hundrede deltagere støtter Air France og KLM dig som vært med et Official Carrier-programmet, Global Meetings.
Vil du vide mere om Official Carrier-prgrammet så kontakt VisitAalborg Convention Bureau.
Infrastrukturen i Aalborg er særdeles god og lige uden for Aalborg Lufthavns døre er der busser, der flere gange i timen kører til Aalborg centrum.
Ønsker du at arrangere kørsel for en gruppe af konferencedeltagere, som køres direkte fra lufthavnen til Aalborg centrum i egen bus, kan VisitAalborg Convention Bureau være behjælpelig med henvisning til en shuttle service.
Der er desuden taxi-service døgnet rundt, så uanset hvornår på dagen, du ankommer til Aalborg Lufthavn, kommer du nemt frem til hotel eller venue.
I bil eller bus
Aalborgs beliggenhed tæt ved motorvej E45, hvilket gør det hurtigt og nemt at komme til Aalborg i bil. Byens busterminal er centralt placeret tæt på mødesteder og hoteller.
Med tog
Tag toget til Aalborg og læn dig tilbage med en god bog. Stå af i byens centrum, hvorfra du kan gå til konferencesteder og hoteller.
Planlæg din tur på Rejseplanen.dk