University Campus Ny

Bliv kongresvært

Foto: VisitAalborg

Der er mange fordele ved at afholde en international konference – blandt andet er konferencer den perfekte måde at skabe opmærksomhed omkring din forskning og opnå personlig anerkendelse samtidig med du sætter din organisation på verdenskortet.

 

VisitAalborg Convention Bureau står til rådighed som seriøs samarbejdspartner for alle, der er interesseret i at afholde en international konference, kongres eller et møde i Aalborg – uden beregning! 

Med mange års erfaring hjælper vi dig igennem planlægnings- og budprocessen og udarbejder præsentationsmaterialer, som skræddersyes dine ønsker for konferencen.

Foto: VisitAalborg

Som vært for internationale konferencer kan du:

Opnå personlig anerkendelse og international eksponering
Som vært for en international konference kan du fremvise dine forskningsresultater og dit fag for et internationalt publikum – du bliver synlig og relevant for betydningsfulde personer inden for dit netværk.
 

Kickstarte din karriere – eller forblive relevant
Internationale konferencer kan bruges på forskellige måder. Mens du som yngre forsker kan bruge konferencer til at kickstarte din karriere og gøre dig attraktiv for bestyrelser for internationale faglige selskaber, så kan den erfarne forsker kan bruge konferencer til at vedligeholde sin eksisterende status og sit internationale netværk.
 

Bidrage til rekruttering af internationale forskere
Med en international konference sætter du din organisation og Aalborg på verdenskortet. Et positivt indtryk heraf kan være med til at tiltrække udenlandske forskere, som kan være med til at højne kvaliteten i dit forskningsmiljø.
 

Styrke internationale samarbejder og netværk
Som vært for en international konference får du mulighed for at danne netværk med samarbejdspartnere fra hele verden – netværk der kan danne grundlag for internationale samarbejder, sparring og vidensdeling på tværs af landegrænser.

Gratis rådgivning og planlægning

Ønsker du at høre mere om hvilken service, VisitAalborg Convention Bureau tilbyder,
kan du læse mere om dem her ...

 

Fandt du ikke, hvad du ledte efter?

Har du spørgsmål, kan du kontakte os ved at klikke her ...

Foto: VisitAalborg