Hotel Scandic Aalborg Øst Facade

Scandic Aalborg Øst

Foto: VisitAalborg
Overnatning
Hoteller
Få kilometer fra Aalborg midtby og i naturskønne omgivelser ligger Scandic Aalborg Øst. Med sin beliggenhed tæt ved motorvejen er hotellet et oplagt sted at afholde dit næste møde
Adresse

Hadsundvej 200

9000 Aalborg

 

     
0 101 101   5 km 14 km

Hotellet

Scandic Aalborg Øst er et hyggeligt hotel med nyrenoverede værelser, egen restaurant, bar, sauna og fitnessrum. Her er der rig mulighed for, at dine konferencegæster kan netværke og hygge sig, når konferencedagen er slut, eller de kan trække sig tilbage på deres værelser, når trætheden melder sig.

Værelser

101 nyrenoverede værelser alle komfortabelt indrettet i moderne nordisk stil og har separate afslapnings- og arbejdsområder. Værelserne er fordelt på fire forskellige værelsestyper og mange af dem udsigt til den smukke natur omkring hotellet. Værelserne har eget bad og toilet, satellit-tv, gratis wi-fi samt behagelige lænestole, hvori dine konferencegæster kan slappe af foran TV’et efter en lang dag.

Om morgenen starter dine gæster dagen med en stor morgenbuffet med mere end 100 forskellige valgmuligheder – meget af maden er økologiske og kaffen er bæredygtig. Morgenmadsrestauranten har åben fra kl. 6.30 – 9.30 i hverdage og fra kl. 7-10 i weekender.

Restaurant

På Scandic Aalborg Øst finder du restaurant Garden, som laver mad inspireret af det danske og det skandinaviske køkken. Restauranten er beliggende midt i hotellet og herfra er der en storslået udsigt over den omkringliggende natur. Stemningen i restauranten er hyggelig og menukortet varieret, men uanset hvad dine konferencegæster vælger fra kortet, er de sikret en gourmetoplevelse.

Andre faciliteter/ muligheder

På Scandic Aalborg Øst er der en shop, der er åben døgnet rundt og hvori dine konferencegæster kan købe alt fra tandbørste til spillekort og snacks, eller de kan købe et lettere måltid, en cappuccino eller en juice til at nyde på værelset.

Når dagens konferenceprogram er afsluttet, kan dine konferencegæster slappe af i hotellets sauna eller de kan få pulsen i hotellets veludstyrede fitnessrum. Ønsker de derimod at nyde hinandens selskab, kan de det i hotellets bar, hvor der er et bredt udvalg af danske og internationale øl, som kan nydes i de uformelle omgivelser.

Ankommer dine konferencegæster til hotellet i bil, er der gratis parkering lige foran hotellet.

Bæredygtighed på Scandic Aalborg Øst

Bæredygtighed er en del af Scandics værdisæt og er et integreret element i hotellets daglige drift. Scandic Aalborg City er blevet tildelt følgende mærker for dets arbejde med bæredygtighed:

  • Svanemærket
  • Refood-mærket for indsats mod madspild
  • Samarbejdspartner/ medlem af TooGoodToGo
  • Stort udvalg af økologiske fødevarer i morgenmad buffeten

Læs mere om hvordan Scandic arbejder med bæredygtighed.

Ønsker du at høre om Scandics konference- og mødefaciliteter, kan du læse om dem her.

 

Adresse

Hadsundvej 200

9000 Aalborg

Facilities

Egen parkeringsplads

Fitness room

Mødefaciliteter

Restaurant

WiFi

Sidst opdateret af