Voergaard Slot

Foto: Michael Damsgaard
Møder og konferencer
Venues
Hold din konference, konferencemiddag, reception, messe, firmafest eller andre events på Voergaard Slot. Slottet er et af Danmarks smukkeste renæssanceslotte og kåret som Danmarks smukkeste herregård
Adresse

Voergård 6

9330 Dronninglund

Ridehallen på Voergaard Slot giver jer charmerende og autentiske rammer for større events som messer, udstillinger, koncerter, konferencer, konferencemiddage og receptioner. I Ridehalen er der plads til 550 gæster siddende på rækker eller 400 gæster med bordopdækning. Rummet indrettes, så det passer til jeres ønsker og arrangement med bl.a. anretterkøkken og toiletter. I kan kombinere arrangementet med en eksklusiv rundvisning på Voergaard Slot. 

På slottet kan I gå på opdagelse i Danmarks største private kunstsamling med unikke klenodier fra Louis den XIV, Louis XVI, Marie-Antoinettes personlige indbo og værker af Rubens og Rafael. Slottet gemmer på spøgelseshistorier, uhyggelige fangekældre og fantastiske møbler, malerier og indretninger.

En oplevelse i smukke, storslåede rammer

Med en event i Ridehallen mærker I historiens vingesus og Voergaard Slots storhed. I får en unik oplevelse i de smukke, storslåede rammer.

Vi tilbyder Ridehallen for arrangementer på alle niveauer og i mange prisintervaller. Kontakt os for at høre, om Ridehallen på Voergaard Slot skal være rammen om din næste event. Oplev den middelalderlige stemning i autentiske omgivelser bag Voergaard Slots befæstningsstærke borgmure. Slottets ældste del kan dateres tilbage til 1481, men bygningen står stadig velholdt og stærk, indrammet af voldgrav og den smukke nordjyske natur.

 

Voergaard Slot ligger tæt ved Flauenskjold by ca. 30 minutters kørsel nord for Aalborg og er den perfekte ramme for konferencegæster, der ønsker en særegen reception eller konferencemiddag med et Danmarks-historisk afsæt.

 

Adresse

Voergård 6

9330 Dronninglund

Sidst opdateret af